At flytte adresse er legende let. Det kan gøres på under fem minutter via borger.dk – det skal blot gøres senest 5 hverdage efter flytningen. Det er altså ikke den del, du skal bekymre dig om.
Lige så nemt det er at skifte adresse via internettet, lige så svært og tidskrævende kan det være at gennemføre selve flytningen. Du har formentlig en masse møbler, boligtilbehør og tøj, som du gerne vil have med dig. Dette skal jo flyttes på den ene eller anden måde. I den anledning kan du vælge at hyre et flyttefirma, men du kan også vælge at gribe det an på en lidt anden måde. I denne artikel kommer vi med nogle tips til din kommende flytning. Gør brug af vores gode tips og gør din flytning til en ubekymret affære.
Bed venner og bekendte om hjælp
Uanset hvor stærk og udholdende du er, så kan du umuligt klare en hel flytning på egen hånd. Der skal trods alt mindst to personer til at bære store og tunge møbler såsom senge, sofaer og spiseborde. Ergo har du brug for hjælp fra venner og bekendte. Mon ikke du kan finde 3-4 hjælpsomme personer i dit netværk? Husk at man godt kan blive for mange til en flytning – man kan nemlig risikere at gå i vejen for hinanden.
Overvej et depotrum
Skal du flytte ud af din nuværende bolig i næste måned, men først flytte ind i dit nye hus eller lejlighed om et halvt år, så har du brug for et sted at opbevare dine værdier i mellemtiden. Det er netop her, at du kan få gavn af de mange lokale opbevaringsmuligheder.
Boxdepotet har helt sikkert et depotrum, som størrelsesmæssigt stemmer overens med dine behov. Mangler du et billigt depotrum med høj sikkerhed og en sund temperatur, så se mere her. Du kan hurtigt og nemt booke det ønskede depotrum på nettet.
Investér i robuste flyttekasser
En flyttekasse er ikke bare en flyttekasse. De produceres i vidt forskellige materialer og kvaliteter. Derfor er det ikke underordnet, hvilke kasser du køber til din kommende flytning. Gå med fordel efter nogle robuste flyttekasser, som uden problemer kan blive fyldt med tunge genstande uden at gå i stykker. Køb evt. nogle brugte flyttekasser, hvis budgettet ikke rækker til nye. Så skåner du også miljøet.