Kærlighed Oplevelser

Tips til bryllupslokationen

Er du en af de heldige, der snart skal giftes, så er bryllupsplanlægningen sikkert ved at være godt i gang. Der er mange ting at se til, når et helt bryllup skal planlægges, og en af de helt store beslutninger, der skal tages, er, hvor brylluppet skal finde sted. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man kan vælge at holde sit bryllup, men er du helt på bar bund, får du her 5 forslag til bryllupslokationen.

Hjemme i haven

Foretrækker I at holde brylluppet uformelt og i trygge rammer, kan man altid vælge at gøre det hjemme i baghaven. Find et godt tilbud på teltudlejning til brylluppet og hold hele festen i et festtelt i haven. Det er super hyggeligt og tilpas uformelt uden at miste den festlige ånd. Der er dog rigtig meget at planlægge, hvis man vælger at holde bryllup i et festtelt hjemme i haven, så man skal være klar på at bruge lidt ekstra tid på planlægningen. Der er mange ting, man skal leje, da I sikkert ikke har nok stole, borde og service til hele selskabet. Det kan man dog med fordel vælge at gøre hos telttilfest.dk, så man kan leje alle småtingene sammen med festteltet. Til gengæld er en stor fordel ved at holde brylluppet derhjemme, at man kan arrangere det, lige som man vil; der ikke er nogen grænser for, hvad man må og ikke må, eller hvad tid man skal slukke for musikken eller være ude af lokalet.

Et hyggeligt festlokale

Har man ikke en have, der er stor nok til et festtelt, eller stoler man bare ikke nok på det ustabile danske vejr til at holde festen udendørs, er et festlokale et godt alternativ. Her får man stadig det tilpas uformelle og budgetvenlige bryllup, hvor man har masser af muligheder for selv at planlægge det hele fra bunden, og lige som man vil have det. Fordelen er selvfølgelig bare her, at man er indenfor og derfor ikke skal være bekymret for dårligt eller koldt vejr.

Flotte omgivelser på et slot eller gods

Et smukt slot eller gods er nok den ultimative bryllupslokalitet for mange. Det resulterer i et flot bryllup, hvor der ikke er sparet på noget, og det bliver et arrangement, der vil blive husket længe af alle involverede parter. Her er det prisen, man skal være opmærksom på, for der er stor forskel på at holde brylluppet hjemme i baghaven og på et slot. Brylluppet bliver til gengæld mere formelt og luksuriøst, så hvis det er det, man er ude efter, bliver man uden tvivl glad for at fejre sin store dag i så flotte omgivelser.

En flot strand

Et sjovt og moderne alternativ til det traditionelle kirkebryllup er at rykke hele brylluppet ud på en flot strand. Det er sjældent muligt i Danmark, men har man mod på det, kan man sagtens kaste sig ud i at holde brylluppet sydpå. Så kan man skifte baghaven og den store fest, hvor hele omgangskredsen kommer, ud med et lille og intimt men eksotisk bryllup på en smuk strand i et varmere klima. Det bliver med garanti et bryllup, der ikke vil blive glemt af hverken brudeparret eller gæsterne. 

Hotel eller restaurant

Den femte mulighed er at holde brylluppet på et hotel eller en restaurant. Nogle hoteller og restauranter har separate lokaler specielt indrettet til sådanne festlige lejligheder, så I får stadig jeres helt egen fest, selvom det er steder, hvor mange folk kommer og går i løbet af en dag. En klar fordel ved at vælge at holde brylluppet på et hotel eller en restaurant er, at det er muligt at få alt inkluderet i prisen, så man ikke skal stå for særlig meget selv. Det gælder både flotte omgivelser, god mad, servering, rengøring og opsætning af borde og stole. Er man ikke stor fan af at planlægge selve brylluppet, kan dette være en klar fordel. På den anden side har man begrænsede muligheder for selv at sammensætte brylluppet helt fra bunden, da man måske kun kan vælge mellem 3-4 forskellige menuer, fordi det er selve hotellet eller restauranten, der står for det.

Skriv en kommentar

Instagram