Livsstil Sundhed

Tips til at tage på

Har du et brændende ønske om at tage på, kan nedenstående tips være med til at få dit ønske til at gå i opfyldelse. Hvis din ideelle vægt ligger over den vægt, du på nuværende tidspunkt bliver præsenteret for på badevægten, er der nogle helt konkrete ting, du bør gøre for at tage på. Det er bestemt ikke en nem fysisk udfordring at stå overfor, men det er ej heller umuligt.

1. Tænk ikke for meget på dit BMI

Mange danskere lægger for stor vægt på, hvad deres BMI tal er. Der er dog nogle helt grundlæggende problemer med måden hvorpå et BMI udregnes. Det største problem er, at BMI ikke tager højde for den enkelte persons kropsbygning – det er alment kendt, at muskler vejer mere end fedt, hvorfor et vaskeægte muskelbundt alt andet lige vil have en høj BMI til trods for, at personen naturligvis ikke er overvægtig.

Afhængigt af hvordan du ønsker at tage vægt på, bør du finde andre målsætninger end BMI tal.

2. Sådan tager du vægt på

For at tage vægt på, er vi nødt til at kigge på et af kroppens helt grundlæggende principper. Indtages der flere kalorier, end der forbrændes, så vil kroppen tage kalorieoverskuddet på i vægt. (Dog ikke i samme vægtforhold, det er en helt anden snak)

Er dit overordnede ønske derfor at tage på, bør du finde ud af, hvad dit ligevægtsindtag ligger på. Dernæst skal du sørge for, at du indtager 200-500 kcal mere, end hvad dit ligevægtsindtag lyder på. Gør du det, så tør vi godt love, at du stille og roligt vil tage på.

Se eksempelvis denne video, der omhandler ligevægtsindtag:

3. Muskler vejer mere end fedt

Bulking er et alment begreb inden for bodybuilding-verden. Kort fortalt er der her tale om, at man ligger i et kalorieoverskud for at opbygge muskelmasse (og derved tage vægt på). Ønsker du derfor at tage muskelmasse på (og ikke fedt), har du behov for et moderat kalorieoverskud og kontinuerlig træning af kroppens muskelgrupper.

Det er endvidere vigtigt at understrege, at muskler vejer mere end fedt – muskler er derfor den absolut bedste måde at tage vægt på.

4. Vær ikke bange for de kalorietunge madretter

Som vi kort kom ind på i tip nr. 2, så handler det i bund og grund om, at du skal indtage flere kalorier, end du forbrænder. Det kan være en stor udfordring for nogen, hvorfor kalorietunge madretter kan være vejen frem. Et eksempel kunne være at benytte sig af bearnaise i sin madlavning – læs mere her.

Skriv en kommentar

Instagram